Ny udgave af Morten Pontoppidans klassiker fra 1909, der jo indeholder bibelske historier fra skabelsen til Jesu himmelfart. Teksten i denne udg. er uændret fra 8. udg., 1977, der igen svaredetil 1. udg. bortset fra, at der som her var anvendt moderne retskrivning. Dette bevirker, at der forekommer en del ord, der for længst er gået af brug, og som derfor ikke kendes af børn i dag.Deres mening fremgår dog ofte af sammenhængen. Med deres spænding og dramatik taler disse kraftfulde, meget velfortalte og engagerende bibelske historier stadig til børnene. Teksten er i denne udg.sat i 2 spalter med god linjeafstand og typografi. Udgaven er i modsætning til de tidligere illustreret. Som illustrationer er anvendt tegninger af Gustave Doré fra hans verdensberømte Bibelen ibilleder, 1. udg. 1865. Disse tegninger, der har været normgivende for manges opfattelse af de bibelske scenerier, er særdeles interessante for den voksne oplæser, men det er uvist, om deappellerer til nutidens børn,der ant. vil finde dem gammeldags. En smuk udgave af en fin klassiker, der ikke er overflødiggjort af de mange andre genfortælliger fra Bibelen. Velegnet til oplæsningfor børn fra ca. 7 år. Selvlæsning fra ca. 10 år.