Biografi : (glemsel)
Dagbog : (epitafer)
Breve : (et forsøg)

Thomas Espedal har med sine fire små bøger på dansk skaffet sig mange læsere. De vil med stor begejstring kaste sig over denne udgivelse, der er i genren autobiografi. Bogen er litterær, flyvsk og jordbunden på samme tid, og den kræver enten tid til fordybelse eller evnen til at lade sig forføre. Den kan læses i bidder, men tilsammen giver den et nuanceret billede af mennesket Thomas Espedal og også en større forståelse for hans andre bøger. Bogen har en vældig god introduktion på bagerste flap, men desværre ingen bagsidetekst.

Bogen er en samlet udgave af tre bøger, der kom på norsk i 1999, 2003 og 2005. De tre genrebetegnelser: biografi, dagbog og breve bruges noget abstrakt. Teksten er mest korte prosastykker, men der er også længere sammenhængende tekster og et langt digt. Jeg-personen, som også hedder Thomas eller Espedal, mister først sin mor og kort tid efter sin kone, mor til deres to døtre. Sorgbearbejdelsen sker gennem erindringer fra barndommen, funderinger over kærligheden, at være far, hvorfor han ikke gik til grunde som de to ungdomsvenner og ikke mindst skriveprocessen og litteraturens betydning. Stilen er minimalistisk med spring i tid og sted, og sproget så poetisk og flot, at det går lige til hjertet.

Indholdet har mange ligheder med Karl Ove Knausgårds Min kamp, og de har også en overlappende gruppe af læsere.

Et centralt værk i ny nordisk litteratur der fungerer godt som ét værk og som bidrager væsentligt til forfatterskabet.

Læs hele vurderingen

17. maj bør du kontakte en nordmand og spørge, om de vil komme tilbage til os! For Norge har jo alt! Fedtet olie, lækre fjelde, dygtige skiskytter og ikke mindst et væld af gode forfattere. Tomas Espe...

Læs anmeldelse