I begyndelsen af 1960'erne arbejdede forfatteren i det nordligste Grønland, og det fortæller han meget levende om i en bog af ret beskedent udseende. Bogen kan læses som et historisk tilbageblik, en slags lokalhistorie for Quaanaaq og vil interessere dem, der også har arbejdet i Grønland, men den er selvfølgelig også for dem, der kan lide at læse om fjerne egne og udfordringerne her.
Som ung blev forfatteren distriktsskoleleder på en kostskole i Quaanaaq, og hans kone blev lærer. Arbejdet bestod bl.a. i at føre tilsyn med de mange små skoler i det kæmpestore uvejsomme distrikt. Derfor fik den eventyrlystne lærer, der var begejstret for den grønlandske natur, mange muligheder for at rejse med hundeslæde og komme på jagt. Foruden at fortælle om egne mangeartede oplevelser og møder med grønlændere og deres kultur, ikke mindst deres madkultur, hører vi også om andre fangstoplevelser, muntre anekdoter og dramatiske hændelser i hverdagen. Det hele er skrevet mundret og let.
Bogens beskedne udseende med små sort/hvide fotos er i stor kontrast til de mange flotte billedværker, der er kommet de senere år, men indholdsmæssigt er der umiddelbart ikke andet at sammenligne med for dette område.
Ole Svarre fortæller både konkret og underholdende om begivenhedsrige hverdage i 1961 i Quaanaaq og om møder med den grønlandske natur og kultur fra en tid, der nu er forbi.