Spil / computerspil

Bleak faith - forsaken


Beskrivelse


Action-RPG, som foregår i en postapokalyptisk verden, hvor science fiction og fantasy smelter sammen. For unge og voksne fra 15 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 2024

af

af

Finn Christiansen

d. 27. sep. 2024

Action-RPG, som foregår i en postapokalyptisk verden, hvor science fiction og fantasy smelter sammen. For unge og voksne fra 15 år.

Dette er et action-RPG i den benhårde soulslike-genre. Spillets gameplay har fokus på nærkamp og fjendernes forskellige angrebs- og forsvarsmekanikker. Fjenderne og især bosserne er særdeles hårdføre og døden er en naturlig del af progressionen i spillet. Præcision og tålmodighed hos spilleren er et krav. I modsætning til andre soulslike-spil, optjener man løbende XP, som man ikke risikerer at miste, når man dør. Spillet byder på store åbne verdener, mørke og dystre, som skal udforskes, og man ved aldrig, om der gemmer sig et monster bag næste hjørne, eller en falden kriger med et lækkert nyt sværd, lige til at loote. Sproget, den smule der er, er engelsk.

Spillet udkom oprindeligt til PC i marts 2023, hvor det var voldsomt plaget af fejl. De fleste er siden blevet rettet og denne PS5-udgave kører stort set fejlfrit. Der er stadig lidt udfordringer med styringen, men alt i alt godkendt. Spillets blanding af scifi og fantasy er interessant og det er et plus, at spillets gameplay på nogle punkter er lettere end traditionelle soulslikes, fx Dark souls-serien. Spillets målgruppe er fra 15 år, da man skal kunne håndtere den udfordrende og til tider frustrerende sværhedsgrad. Spillet baserer sig på voldelige kampe, men er ikke grafisk eksplicit, som mange andre soulslikes. PEGI: 18 og ikon for vold.

Mest lignende spil, hvad angår gameplay og atmosfære, er Bloodborne.