Bogens tre forfattere er journalister. I en drama-dokumentarisk form redegøres for den omfattende Belkingegade-sag - helt fra starten og til den for mange mennesker overraskende dom i maj1991. Alle de tiltalte personers baggrund ridses op og sættes i forbindelse med Kommunistisk Arbejderkreds, Café Liberation og arbejde for PFLP. I kriminalistisk stil føres læseren ind ibrændpunktet af de dramatiske begivenheder: Lyngby-kuppet, bortførelsesplanerne mod Rausing, rullestolsrøveriet, Daells Varehusrøveriet og ikke mindst det blodige Købmagergade-røveri, opdagelsen aflejligheden og drejebogen i Blekingegade og anholdelsen af de syv sigtede. Pressens dækning af Blekingegade-sagen kritiseres for at være tendensiøs, for at have lyttet for meget til politietsforklaringer og for på forhånd at have dømt de tiltalte. Selve dommen analyseres, og der redegøres for den efterfølgende debat om terrorparagraffen, nævningeinstitutionen og de almeneretsprincipper omkring kollektiv skyld. Bogen erillustreret med lidt gnidrede sort-hvide fotos. Teksten er let læst og bogen står i spænding ikke tilbage for den bedste kriminalroman - selvom mankender resultatet på forhånd. Bogen er en aktuel og samlet dokumentarisk oversigt overen dansk kriminalsag, der vil gå over i historien.