Bogen er oversat fra tysk og bearbejdet til danske forhold på en fortrinlig måde af planteskoleejer Grethe B. Petersen. Den medtager urteagtige planter opdelt i sommerblomster, stauder, løg-og knoldplanter samt græsser. Der er ikke medtaget blomstrende vedagtige planter som f.eks. roser og klematis. Først gennemgås anlæg af blomsterhaven med råd om form og farve, pasning og pleje.Hoveddelen består af en gennemgang af et stort antal arter, sorter og varianter, alle med foto og en kort men informativ beskrivelse. Disse er ordnet alfabetisk efter det latinske navn, men med detdanske fremhævet som overskrift for hver enkelt artikel. Der sluttes med stort register, hvor man kan slå op på de danske plantenavne. Foruden fotos af hver sort, er der mange store flottefarvebilleder samt illustrative tegninger. Det er en stor og flot bog, som kan anvendes både som bladrebog, inspirationsgiver og som en konkret vejleder i anlæg og valg af arter. Af nyere titlermed et så bredt udvalg afblomster har vi kun Havens blomsterbind 1-2, 6. udg. 1991 skrevet af Eigil Kiær, det er i modsætning til den nye bog en ren opslagsbog.