Du har nok hørt historier fra Bibelen, fx myten om Adam og Eva, men hvem er ellers med i Bibelen, og hvilke begreber er vigtige at kende? For 9-12-årige.
I alfabetisk rækkefølge er navne og begreber listet op med dertilhørende illustrationer. Alle bibelens navne, med Abel, Abraham og Adam som de første, er beskrevet. Man får at vide, hvilken rolle de havde i Bibelen, og hvilket forhold de havde til Gud. Nogle af personerne er aktive i "Det gamle Testamente", og andre er aktive i "Det nye testamente", som handler om Jesus og hans liv.
Rigtig fint leksikon med vigtige navne og begreber fra Bibelen. Fortællingerne er korte, og de er skrevet i et enkelt sprog. God til oplæsning og et fint opslagsværk til børn, der selv kan læse. Bogen har et register, så det er nemt at finde frem til det, man søger at læse om.
Der findes mange udgaver af Bibelen for børn, fx Læs let Bibelen, men umiddelbart ikke andre leksika for børn.