Bøger / skønlitteratur / roman

Café To søstre (Letlæsning)

Del af Greyline

Beskrivelse


Søstrene Anna og Beata driver caféen To Søstre. En nat er der indbrud i deres hus, nogle vil stjæle søstrenes hemmelige kageopskrift. Men hvem, og hvorfor?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2016

af

af

Merete Trap

d. 11. nov. 2016

To søstre, en hyggelig café, en hemmelig kageopskrift og en mand i økonomisk uføre. Dette er opskriften på handlingen i denne letlæste roman. For læsesvage voksne, nok især det modne publikum.

Selv om de er oppe i årene, driver søstrene Anna og Beata stadig den lille café "To Søstre" i Småland. Men svigersønnen Tage Bernard vil gerne købe huset hvori caféen ligger, så han kan rive det ned og bygge et hotel. En nat er der indbrud i huset, nogle vil stjæle søstrenes hemmelige kageopskrift. Hvem er det dog? Tage er kommet i økonomisk uføre, og skylder en stor sum penge til nogle rockere. Nu tager søstrene affære! Bogen er en del af Special-pædagogisk forlags serie "Greyline" til læsesvage unge og voksne.

Dette er en lille, hyggelig fortælling hvor spændingskurven er moderat, men elementer med rockere og pengeafpresning er til stede. Det er en fortælling om to stærke og handlekraftige søstre, som forstår at tage sagen i egen hånd. Det er også en fortælling om at finde det gode i livet, selv om man er oppe i årene. Der er ikke angivet lix, men det er en kort bog i den lette ende af skalaen, stor typografi og korte kapitler.

Bogen her er meget kort, og jeg kan ikke finde andre helt så korte. Man kan fx sammenligne med Den franske hofdame, som også er en fin, letlæst bog for voksne, om stærke kvinder, dog i en mere historisk rammeDen franske hofdame (Letlæsning).