"De mere metalliske elementer i bandets udtryk holdes mere i ave. Her er udbrud af støjrockende guitarer, men egentligt metallisk territorium begiver bandet sig først ind på i den desperate finale. I stedet viser Kellermensch, at de mestrer en melodisk rocktradition, hvor smukke strygerarrangementer skaber en lys kontrast til guitarernes grumsede vande og løfter de slidstærke melodier ... Capitulism er på mange måder en voksen plade, der i rockens dramatiske sprog, indkredser alle de dilemmaer, som følger med at være midtvejs i livet".