Bøger / skønlitteratur / krimi

D - døden vinder altid til sidst


Beskrivelse


Da en ældre dame findes død i sit hjem, tror man først det er af naturlige årsager. Det viser sig dog snart at blive startskuddet på en større sag. Er der en seriemorder på spil i Esbjerg? For læsere af hæsblæsende danske krimier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. juli 2024

af

af

Merete Trap

d. 12. juli 2024

Da en ældre dame findes død i sit hjem, tror man først det er af naturlige årsager. Det viser sig dog snart at blive startskuddet på en større sag. Er der en seriemorder på spil i Esbjerg? For læsere af hæsblæsende danske krimier.

Asger Hartvig og Iben Brahms danner nu par, både på arbejde og i privatlivet. Da de kastes ud i efterforskningen af drabene på flere ældre mennesker i Esbjerg, sættes deres forhold på prøve. Sammen med Rejsende Efterforskningsteam står de overfor en række drab på ældre borgere i byen, men hvad er dog morderens bevæggrunde for at dræbe svage og syge ældre mennesker? Og hvad mente morderen med den efterladte seddel i sit offers hånd med teksten "Døden vinder altid til sidst"? Dette er 4. bind i forfatterens "Alfabetserien". Seriens 3. del har titlen C - hviskende glansbilleder.

Dette er endnu et velskrevet bind i serien om kriminalkommissær Asger Hartvig og hans makker Iben Brahms. Denne gang er bogens handling koncentreret omkring ældrepleje og hvordan vi behandler de svageste i vores samfund. Bogen består af korte kapitler, og miljøet er tydeligt dansk og lokalt. Serien bør læses i rækkefølge pga. den fortløbende personhistorie.

Kan sammenlignes med andre krimiserier som udspiller sig i danske, lokale rammer. Her kan fx nævnes Klaus Hagstrøms serie om Kristian Vang, hvor 1. del har titlen Solstrejf.