Bøger / skønlitteratur / romaner

David Copperfield


Beskrivelse


David ser tilbage på en barsk tilværelse i dens største elendighed. Heldigvis møder han gode mennesker undervejs, som hjælper ham på vej gennem livet. Til sidst finder han sit kald som forfatter og falder til ro i ægteskabet med barndomsveninden Agnes.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. apr. 2012

af

af

Kirsten Emdal

d. 13. apr. 2012

Bogen henvender sig til læsere af engelske klassikere og af socialrealistiske bøger samt til inkarnerede Dickens-fans.

Forfatteren er én af 1800-tallets største engelske forfattere. Denne uforkortede udgave af David Copperfield er udgivet i Rosinantes kendte Klassikerserie, hvor udstyr og layout er identisk med de tidligere udgivne titler. Bogen har et kortfattet forord af forfatteren samt et nyskrevet forord af Peter Laugesen. Desuden er der en meget nyttig personliste bagerst i bogen. Handlingen udspilles i 1800-tallets England og betragtes til dels som selvbiografisk. Efter mange år i den største elendighed vinder hovedpersonen da også til sidst berømmelse som forfatter.

Sammenlignet med 3 binds udgaven fra Hernovs Forlag fra 1983, som ligeledes er oversat af Eva Hemmer Hansen, er forskellen den, at den nye udgave har et 5-siders velskrevet forord af Peter Laugesen, hvorimod den gamle udgave er med de originale sort/hvide illustrationer af Phiz. Ellers er indholdet helt identisk.

Bogen holder stadig på trods af, at det er mere end 150 år siden, at den første gang blev udgivet. Det er altid dejligt med nye udgaver af klassikere, men jeg synes måske nok, at det til biblioteksbrug er problematisk med bøger på 980 sider. De holder ikke til mange udlån, selv om de er hæftede. Mange lånere er også kede af at sidde med så store og tunge bøger. Jeg vil i hvert fald anbefale, at man stadig beholder Hernovs 3 binds udgave fra 1983, som er langt mere holdbar til biblioteksbrug.


litteratursiden.dk

d. 7. maj 2012

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 7. maj 2012

En af verdenslitteraturens store udviklingsromaner – gribende, underholdende og fyldt med humor. Den myreflittige Dickens var en af victoriatidens største forfattere. Som andre af Dickens’ murstensrom...