lorem ipsum dolor sit amet ...
Tidsskrift
Hent dine bestillinger på dit foretrukne bibliotek
Sammensæt din søgning
Afgræns yderligere
Musik / rock
Musik (cd), ℗2016
Artiklen er en del af
Artiklerne i handler ofte om
Fra
Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser
...
...
...
...
...
Citizen of glass
Agnes Obel
Basie swings the blues!
The Count Basie Orchestra
Little broken hearts
Norah Jones
You want it darker
Leonard Cohen
'Til we meet again
Norah Jones
May I introduce to you
San Francisco String Trio
Loveless Blue Jazz Quintet
Loveless Blue Jazz Quintet
Hat
Davy Graham
Jazz vocalists sing Cole Porter
Cole Porter
The waiting room
Tindersticks
2016
af
af
Stephen Thomas Erlewine
2016
"There's a strong, elastic jazz undercurrent to Day Breaks that means this record breathes more than her debut. Such a sense of quiet adventure gives the record depth, but what gives it resonance are the exquisitely sculpted songs. Jones' originals feel as elegant as time-honored standards, and all her covers feel fresh. The former speak to her craft, the latter to her gifts as a stylist, and the two combine to turn Day Breaks into a satisfying testament to her ever-evolving musicianship".
d. 7. okt. 2016
af
af
Kjeld Frandsen
d. 7. okt. 2016
"[Norah Jones har] opdateret såvel sig selv som sine rødder. Det indebærer blandt andet, at hun ikke siden debutpladen har gjort så meget ud af sit klaverspil, som hun gør ved denne lejlighed. Og faktisk er hun en glimrende jazzpianist; ikke udfarende, men smagfuldt bevægelig og nærværende i sine melodiske og harmoniske formuleringer. At jazzen er tilbage i hendes univers, understreges i høj grad af de ledsagende musikere, heriblandt trommeslageren Brian Blade, som er med på de ti af albummets i alt 12 numre ... Ligesom ved debuten befinder vi os i grænselandet mellem jazz, pop og country. Og selv om repertoiret har stilistiske spring, fornemmer man ingen zig-zag-kurs. Tværtimod. Norah Jones er Norah Jones. Der er en klar tyngde af jazz i albummets indledende og ganske melankolske sang, »Burn«, hvor vi hører den nu 83-årige saxofonist og jazzlegende, Wayne Shorter, som med sit flagrende og fascinerende sopransaxofonspil sekunderer Norah Jones og tydeligvis inspirerer hende tiletfint og luftigt tangentspil".
2016 October
af
af
Paul de Barros
2016 October
"Norah Jones' aptly titled new album, Day Breaks, is both a return to roots and a triumphant showcase of stylistic diversity".
d. 8. okt. 2016
af
af
Jakob Bækgaard
d. 8. okt. 2016
"Norah Jones skaber mesterligt en sammenhængende nattestemning på sit nye album ... Det kan lyde, som om Jones er faretruende tæt på klicheernes dyb, men faktisk er det ikke tilfældet. Det skyldes blandt andet den oprigtighed, som gør, at hun kan aflevere banale linjer som »It's a wonderful time for love/The sun shines down from above« på en måde, så man tror på det ... Der er en enkel, underspillet sensualitet i hendes måde at forme ordene på og en ro til stede i musikken ... Jones [har] dog ikke en sangskriverpartner af samme kaliber som tidligere (...), men til gengæld har hun vundet erfaring og tilføjet nye sofistikerede lag til sin musik uden at give køb på tilgængeligheden. Med største selvfølgelighed integrerer Jones kompositioner af store jazzkunstnere som Horace Silver og Duke Ellington og gør dem til en del af sin egen musikalske midnatsfortælling. Et lydspor til de små timer, som det er værd at fortabe sig i".
d. 7. okt. 2016
af
af
Peter Schollert
d. 7. okt. 2016
"Ældre, mere erfaren og med saxofonikonet Wayne Shorter ved sin side vender Norah Jones tilbage til den jazzede stil, som gjorde hende verdensberømt ... Der er en modenhed og en sikkerhed i udtrykket, der gør albumoplevelsen varieret og stærk. Og den, som påstår, at det er cafémusik eller muzak til venindesnak, har ikke gidet høre ordentligt efter".
2016 October
af
af
Paul de Barros
2016 October
"Norah Jones' aptly titled new album, Day Breaks, is both a return to roots and a triumphant showcase of stylistic diversity".