Bøger / skønlitteratur / romaner

De dage jeg elskede dig højest


Beskrivelse


Bundet sammen af en stærk kærlighed har Joseph og Evelyn levet et helt liv sammen. De er uadskillelige, og da Evelyn får stillet en skæbnesvanger diagnose, beslutter de sig for at ville dø sammen. For alle romanlæsere og velegnet til læsekredse.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 2024

af

af

Lars Hovgaard

d. 27. sep. 2024

Bundet sammen af en stærk kærlighed har Joseph og Evelyn levet et helt liv sammen. De er uadskillelige, og da Evelyn får stillet en skæbnesvanger diagnose, beslutter de sig for at ville dø sammen. For alle romanlæsere og velegnet til læsekredse.

Ved kroen "The Oyster Shell Inn" ved Connecticut vokser Joseph og Evelyn op sammen med Evelyns bror, Tommy. Drengene melder sig til krigen, men det er kun Joseph, der kommer hjem igen. I sorg over tabet af sin bror forlader Evelyn Joseph og rejser til Boston for at forfølge sin drøm om en musikalsk karriere. Men livet i storbyen er anderledes end i drømmene, og en tilværelse som krovært sammen med Joseph bliver i stedet for ramme om resten af deres liv - præget af uforløste drømme, men også en kærlighed, der er umulig at miste. En roman om de ofre kærligheden kræver, men også om erkendelsen af, at hjem er der, hvor hjertet er.

En på alle måder vellykket roman. Hengivenheden mellem to mennesker står malet på alle sider, men bogen stikker dybere end det. Det rige og billedlige sprog vækker en præcis, men alligevel subtil psykologisk dybde i karaktererne. Plottet er bygget op af tidsforskydninger, der på en langsom og nærmest klaustrofobisk måde snævrer sig ind på læseren, jo nærmere livets afslutning kommer i historien. Hele bogen igennem opbygges og opretholdes en spændingsfyldt handling og stemning.

På tematisk plan deler Stjernernes knitren samme elementer som sorg, tab og det at høre sammen.


Jyllands-posten

d. 9. nov. 2024

af

af

Henriette Bacher Lind

d. 9. nov. 2024