Bøger / skønlitteratur / romaner

De fortabte børn


Beskrivelse


Flere enlige kvinder forsvinder ved Silent Lake i Californien og bliver fundet døde og nedgravede. Nogle af kvinderne havde deres børn med, men de forbliver forsvundne. Profileringsekspert Kay Sharp, som er på orlov fra FBI, returnerer til sin hjemegn og involveres i jagten på en brutal og udspekuleret seriemorder. For læsere af dramatiske pageturnere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. nov. 2024

af

af

Hanne Rønberg

d. 8. nov. 2024

Flere enlige kvinder forsvinder ved Silent Lake i Californien og bliver fundet døde og nedgravede. Nogle af kvinderne havde deres børn med, men de forbliver forsvundne. Profileringsekspert Kay Sharp, som er på orlov fra FBI, returnerer til sin hjemegn og involveres i jagten på en brutal og udspekuleret seriemorder. For læsere af dramatiske pageturnere.

Da specialagent Kay Sharps bror fængsles, tager hun orlov og returnerer til sin traumatiske barndomsby for at stå ham bi. Her møder hun texaneren kriminalbetjent Elliot Young, og de bliver et stærkt, omend ikke konfliktløst, makkerpar i en både analytisk og hæsblæsende udredning. Opklaringsarbejdet infiltrerer hen ad vejen Kays private forhold, og relationer fra fortiden vækkes til live. Det bevirker at gerningsmanden kommer lige lovlig tæt på og skaber forhindringer for efterforskningen. "De fortabte børn" er anden udgivelse på dansk af bestsellerforfatteren, hvor den første var Kirurgen Bøgerne har ikke samme hovedpersoner og er ikke i samme serie.

Meget velskrevet, barsk og fængslende thriller, hvor siderne bare vender sig selv. De psykologiske beskrivelser af hovedpersonernes indre konflikter er gode og troværdige, og læseren følger både politiets, morderens og ofrenes perspektiv bogen igennem. Makkerskabet mellem Kay og Young slår gnister og inviterer til fortsættelse af serien.

Helt på niveau med andre seriemord-forfattere som fx Chris Carter, Paul Cleave og Lee Child.