Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

De tre tiggere fra Timian


Beskrivelse


De 3 brødre Batista, Bernhard og Benjamin har svært ved at klare sig som tiggere. De drager ud i verden som de hellige tre konger for at søge lykke og rigdom.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Mogens Bille (skole)

d. 18. dec. 2018

Eventyret om De tre tiggere fra Timian fortæller os om Batista, Bernhard og Benjamin, som er tvunget af triste omstændigheder og et pauvert liv i skyggen af det sneklædte bjerg, Timian, søgerud i verden efter lykke, skønhed og rigdom. Efter mange bryderier og nedslående oplevelser når den yngste, Benjamin, tilbage til Timian og oplever sammen med sine brødre og en smuk kone at haveopnået sine mål. Forfatteren har skrevet et på en gang charme- og humorfyldt og samtidig klassisk eventyr, som polisk langer ud efter specielt kirkens mænd. Som i alle gode eventyr skal vi kunne fåøje på de gode og de onde, og eventyrets morale om, at tingene fortsætter, ikke i al evighed, men længe endnu - måske - giver både grund til undren og eftertænksomhed - samt anledning til en godsnak i 2. eller 3. klasse. Bogen er primært en højtlæsningsbog på disse klassetrin, hvor kapitelinddelingen lægger fint op til en godbid hver dag i spisepausen. De dystre, sort-hvide illustrationerbryder jeg migderimod ikke om. Fin og skæg forsideillustration der tydeligt signalerer humor.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ulla Harne

d. 18. dec. 2018

En lille fabulerende historie i eventyrstil om 3 brødre, som er tiggere og bor ved bjerget Timian. De har ikke noget at leve af, tiderne er ikke som før, og den yngste af dem foreslår derfor,at de drager ud i verden som de hellige 3 konger fra Østerland, så vil folk nok give dem penge og anden rigdom. Men deres snyd og bedrag går ikke så godt, brødrene skilles og Benjamin vil opgivealt her i verden. Men så møder han kærligheden, og sammen med sin kæreste grundlægger han et nyt liv, og brødrene vender tilbage. Livet går videre, og mange år senere er der igen 3 fattige tiggereved bjerget Timian, nemlig døtrene af de 3 brødre. Den yngste af dem foreslår, at de drager ud i verden som de hellige 3 konger, og sådan fortsætter historien. Det er en enkel og morsom historie,sprogligt veloplagt og fabulerende som forfatteren ofte er, om livets op- og nedture. Martin Bigums tegneserieagtige, stereotype tegninger underbygger det groteske i historien, men er alligevellidt flade sammenlignetmed tekstens underfundighed, forsiden i farver er dog (heldigvis) ganske fængende. Anvendelig i børnebibliotekerne først og fremmest til oplæsning for de ca. 8-11 -årige.


Det fri aktuelt

d. 26. mar. 1991

af

af

Steffen Larsen

d. 26. mar. 1991


Børn & bøger

Årg. 44, nr. 6 (1991)

af

af

Leo Bech

Årg. 44, nr. 6 (1991)


Politiken

d. 8. juni 1991

af

af

Ingerlise Koefoed

d. 8. juni 1991