Spil / computerspil

Def Jam rapstar


Beskrivelse


Karaokespil. Hip-hop/rap karaoke-spil opkaldt efter det legendariske pladeselskab. 45 numre fra hip-hoppens historie er tilgængelige og med en video editor kan man skabe sin egen musikvideo og uploade den til et community, skabt på nettet til formålet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. jan. 2011

af

af

Knud-Henrik Bentzen

d. 17. jan. 2011

PS3, Xbox 360. I en tid hvor synge og dansespil er blandt de bedst solgte på konsolfronten kan det undre én, at der ikke er dukket et hiphop-spil op før nu. Genren er nemlig den mest solgte i verden efterhånden. Nu er Def Jam rapstar (DJR) dog landet, naturligvis opkaldt efter det klassiske pladeselskab. Pegi er passende 12. Bandeord betyder ikke så meget i DK at den ryger højere op. Den medfølgende USB-mikrofon er i en forbavsende solid kvalitet. De 2 anmeldte versioner er ens.

Når spillet nu hedder DJR er licenserne i orden. Vi får nemlig lejlighed til at rappe over hele 45 tracks som spænder over hele genrens historie. Nye hits er der naturligvis, men der er også nogle ret spøjse numre fra start 90'erne som ikke mange potentielle brugere vil kende. Fx vil det vanvittige rytmiske flow i "Slam" (af Onyx, 1993) give de fleste grå hår i hovedet. Visse tracks er instrumentale, hvis man føler sig særligt modig. Videoer kan designes via en editor og uploades på det community der er lavet specielt til spillet på nettet. Kamera følger dog ikke med.

DJR er det eneste karaoke-rap spil men ligheden med "Singstar" er slående.

DJR stiller større krav til spillerens musikkendskab og rytmiske forståelse end "Singstar", og det er sjovest for de rigtigt dygtige. Tager online-delen fart har vi afgjort en vinder indenfor genren, men ellers er det et skægt socialt spil til hyggeaftener hjemme i stuen. Man enten elsker eller hader den slags spil, men for fans er der meget at komme efter i DJR. Spillet er fint til brug på stedet, men kræver måske nogle steder en lydisoleret spilzone.