Bøger / faglitteratur

Den feminine vej - og den skjulte lyksalighed i mennesket


Beskrivelse


Hvad er den feminine energi, og hvorfor er det vigtigt, både for os personligt og for verden, at vi lader energien vågne? Få redskaber til din egen transformation mod mere styrke og glæde. Henvender sig til læsere med interesse for spiritualitet og selvudvikling.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. juni 2024

af

af

Merete Trap

d. 7. juni 2024

Hvad er den feminine energi, og hvorfor er det vigtigt, både for os personligt og for verden, at vi lader energien vågne? Få redskaber til din egen transformation mod mere styrke og glæde. Henvender sig til læsere med interesse for spiritualitet og selvudvikling.

Bogen består af 6 kapitler med overskrifter som fx "Tilsløringen af det inderste og vores søgen efter fuldkommenhed", "Livets udfoldelse i den maskuline verden" og "Renselse af den feminine og den maskuline energi". Undervejs gennem bogen er der fordybelsesøvelser og bagerst er der en praktisk del med bl.a. bønner til renselse af energierne. Teresa Thaning har senest udgivet Kend din sjæletype.

Dette er en udmærket og inspirerende selvhjælpsbog, som opfordrer sin læser til at genfinde den skjulte kraft, som findes i den feminine energi. Forfatteren fortæller, hvordan hun selv har ladet den feminine energi vågne og dermed oplevet ny styrke og glæde i livet. Bogen gennemgår både den feminine og maskuline energi og kommer med fine pointer omkring balance m.m. Det er en bog som lægger op til at man skal arbejde med sig selv og for at få udbytte heraf, kræves det at man er åben for det spirituelle. Bogen har et smukt layout.

Er man interesseret i at læse mere om den feminine energi, findes der fx også Derfor er din sårbarhed din største styrke af Mette Holm.