I denne bog, hvor du selv er hovedpersonen, er du medlem af den lille tyvebande Peberrødderne. I skal sammen udføre en række dristige kup for at opnå en bedre position end de andre bander i byen. For læsere fra 12 år, der kan lide fantasyfortællinger, hvor man selv er med til at bestemme handlingen.
Dette er forfatterens første værk fra egen hånd, selvom han tidligere har oversat adskillige af forlaget Faraos udgivelser i "Sværd og trolddom"-serien. Det er også første bind i serien "Legender fra Lavlandet", som er spilbøger, hvor du skal forsøge at finde den rette vej gennem handlingen og overvinde forhindringer på rollespils-maner ud fra de særlige evner, din karakter har. I historien er man medlem af en lille tyvebande, som får mulighed for at "stige i graderne" blandt byens andre bander, men det er en stor udfordring, og måske ligger der mere end en simpel konkurrence bag. Bogen er i blødt bind og illustreret af Henrik Exler.
Det er et virkeligt spændende og velskrevet eventyr og begyndelse på en ny serie, som giver en ny vinkel på "Du er selv hovedpersonen"-genren. Det er tydeligt, at forfatteren har styr på sin genre, men bogen fungerer også som fantasy-værk med en historie, som både er spændingsmættet og gribende sine steder.
For dem, der kan lide spillebøger med tyve i hovedrollen såsom Tyvenes byTyvenes lærlingKludderkongen (Ved Thorbjørn Bomholt), Tyvenes lærling og måske KludderkongenFor dem, der kan lide spillebøger med tyve i hovedrollen såsom Tyvenes by (Ved Thorbjørn Bomholt), og måske KludderkongenFor dem, der kan lide spillebøger med tyve i hovedrollen såsom Tyvenes by (Ved Thorbjørn Bomholt), Tyvenes lærling og måske .