Den gale kærlighed : motiver i Leif Panduros forfatterskab

Wamberg har lagt sin bog an som en tværsnits-analyse af Panduros forf.-skab, med hovedvægten lagt på romanerne - og med udeladelse af f. eks. tv-kriminalserierne og Øgledage (!). Hun focuserer i sine grundige analyser på forf.skabets grundmotiver, fremfor alt spaltningen normalitet/galskab - og udnytter undersøgelsens kronologiske aspekt til at vise udviklingen i forf.skabet, fra en lukket holdning i Fern fra Danmark, Fejltagelsen og Den gale mand til en åben, samfundskritisk holdning i Den ubetænksomme elsker, hvor Wamberg finder nøglesætningen: »kærligheden er syg (...) Det er denne sentens, der er »Den ubetænksomme elskers« centralmotiv og med den hele forfatterskabets«. Dette tema udfoldes i tv-spillene; og det samfundsmæssige aspekt udbygges: i Louises hus sker en afgørende bevægelse fra den mandsverden, der hidtil har domineret: »Med Louise (...) åbnes døren ud til friheden for kvinderne«. »Panduro er (således) sin samtids pulstager«, hævder Wamberg afslutningsvis - og detkommer til at stå lidt som et postulat, idet hun forsømmer at give et billede af den samtid, Panduro siges at tage pulsen på. Det hører sammen med det noget ukritisk begejstrede og særdeles håndfaste til bogens minus-sider -der dog ikke for alvor kan anfægte dens naturlige plads i den fremvoksende Panduro-litt. Litteraturhenvisninger og register mangler.

Læs hele vurderingen