Bøger / faglitteratur / opskrifter

Den lille søde : sukkerets historie fra roe til knald


Beskrivelse


En sød bog, som fortæller om sukkerets vej til Europa, lollandske roepiger, gajoler mm. Flot illustreret og med lækre opskrifter. For alle med en sød tand og interesse i madkultur.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. dec. 2023

af

af

Laura Winding

d. 15. dec. 2023

En sød bog, som fortæller om sukkerets vej til Europa, lollandske roepiger, gajoler mm. Flot illustreret og med lækre opskrifter. For alle med en sød tand og interesse i madkultur.

I første halvdel af "Den lille søde" fortælles historien om sukker fra korsriddere i Det hellige Land til en tysk kemikers påvisning af sukkerroens sukkerindhold, noget som fik stor betydning for Danmark som sukkerproducerende nation. Vi hører fra Marco Polos rejsefortællinger om pres, kogning og fordampning af sukkerrør, og om hvordan han var med til at sprede sukkerrør på bl.a. Cuba og Jamaica. Der er faktabokse om sukkerrør og -roer, historier om virksomheder som Galle & Jessen, Toms og Haribo. Et afsnit om sukkerets plads i litteraturen, sproget og musikken, et leksikon om forskellige sødestoffer fra ahornsirup til vaniljesukker, og endelig opskrifter, som Nanna Simonsen har bidraget med. Ingen illustrationer af opskrifterne. Bagest litteraturhenvisninger. Gyldendal har også udgivet den sure pendant: Den lille sure.

På samme måde som sin "sure søster", er denne lille bog en fornøjelse at læse. Fine illustrationer i første halvdel af bogen, spændende fakta om sukkerets historie og afslutningsvist lækre opskrifter på bl.a. "små snebolde" og karamelrand, som får tænderne til at løbe i vand.

I Sandheden om sukkerDen lille sure kan man læse om, hvordan kroppen påvirkes af sukkerindtag Den lille sureI Sandheden om sukker kan man læse om, hvordan kroppen påvirkes af sukkerindtag .