Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den magiske nøgle


Beskrivelse


Den unge troldkvinde Marween drager sammen med nogle andre kvinder gennem dødsriget for at besejre den onde drage Perdoneg og finde den magiske nøgle. Hun mener selv, at hun er forudbestemt til dette hverv.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juni 2000

af

af

Vera Jensen

d. 9. juni 2000

Afsluttende bind i fantasy-trilogien, hvor de første bind var Dragens gobelin og Prismemånen(begge 1995). Det er et fantasy-værk i den bedre ende af genren. Handlingen, hvor vi følger den unge troldkvinde Marween på sin farefulde færd gennem dødsriget, er spændende, og der bygges flot op til det dramatiske og forløsende klimaks med den onde drage Perdoneg. Plottet er originalt, og alligevel er alle genrens traditionelle elementer medtaget, så ingen af dens mange fans vil føle sig skuffede. Hvad angår persongalleriet, kulisserne, rekvisitterne, lokaliteterne og navnene, er alt som det skal være. Historien er velskrevet, veldisponeret, og sproget er godt og velklingende. Den "kulørte" forside fanger med det samme øjet, og vil ikke blive forbigået af de 12-14-årige fantasyelskere.


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juni 2000

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 9. juni 2000

Det tredje og afsluttende bind i fantasy-trilogien om den unge olderkone Marwen kommer så længe efter de foregående Dragens gobelin (95/09) og Prismemånen (95/50) at disse næppe huskes længere. Skønt romanen har en helt selvstændig handling og små påmindelser om hændelser i de foregående bind vil den kun vanskeligt kunne læses separat. Det er samme egenartede miljø med egen social struktur i et matriarkat, en dyreverden med fantastiske arter og et hierarki af magiske evner efter en egen logik. Der er færre dramatiske hændelser og flere overvejelser og indskudte historier i dette bind om den mere modne Marwen, men for den grundige og modne fantasy-læser er det en medrivende historie med tankegods i pandehøjde. Sprogligt er den en nydelse med et frit og naturligt sprog og behændige skift mellem nutid og fortid, mellem beskrivelser og dialog. I sit endelige opgør med ondskaben personificeret i dragen Perdoneg og for derved at fuldføre den skæbne, der er vævet i hendes livsgobelin må den gravide Marwen sammen med en lille flok olderkoner rejse ind gennem dødsriget. Perdoneg bliver ikke ganske udryddet, men væsentligt reduceret og Marwen lærer sin egentlige styrke at kende, sprogets og fortællingens skabende styrke.