Musik / rock

Den morronen


Anmeldelser (4)


Gaffa [online]

d. 16. feb. 2015

af

af

Finn P. Madsen

d. 16. feb. 2015

"Det meste af Den Morronen fungerer som et mørkt lydtapet, frem for egentlige sange, hvor der måske ikke har været så meget på spil, som der plejer i Thåströms univers. De indre spændinger holdes i lidt for kort snor, og de velkendte eksplosive udbrud er en smule savnede".


Jyllands-posten

d. 9. mar. 2015

af

af

Peter Schollert

d. 9. mar. 2015

"Rockmusikken har på det nye album samme sortfarvede og sejt spillede præg, som Nick Cave And The Bad Seeds dyrkede på album som "Tender Prey" og "Your Funeral... My Trial" sidst i 1980' erne. Teksterne er nysgerrigt poetiske og ofte præget af at dyrke en bevægelse - et skridt videre: "Alltid va på väg", "Långsamt genom", "Kom med mig". Gid dansk musik havde en sådan starut".


Politiken

d. 21. feb. 2015

af

af

Simon Lund

d. 21. feb. 2015

"Denne gang har albummets tekstur ligesom det sort-hvide cover fået en overhaling med en stålbørste. Guitaren summer dramatisk hårdt i forgrunden, trommerne ruller i retning af helvede, og der er nødstedte synthsignaler et sted i lydbilledet. De ni sange på 'Den Morronen' er salmer banket frem i efterladte fabrikshaller. De har operaens styrke, og deres stormløb mod trommehinden skal ske med fuld styrke. Melodierne er til gengæld næsten visket bort, kogt ned til bluesens gentagelser. Tilbage står recitationen. På den måde skriver 'Den Morronen' sig ind samme tradition som Bob Dylan, Lou Reed og andre poetiske gnavpotter".


Berlingske tidende

d. 18. feb. 2015

af

af

Mads Hendrich

d. 18. feb. 2015

"Albummet tager lydmæssigt udgangspunkt i et industrielt ulmende og suggestivt klangunivers. I de ni kompositioner runger diskrete og elegante soniske ekkoer af Bowies Berlin-plader, Depeche Modes mørkrandede synthpop og postpunk-åndsfællen Nick Caves afdæmpede, begsorte rocksalmer. At pladen så tilmed er mikset i de legendariske Hansa-studier i den tyske hovedstad, hvor netop Bowie og Cave har indspillet mesterværker, er vel næppe et tilfælde? Rockhistoriens vingesus spøger i hvert fald hos den 57-årige svensker, som dog udlægger den med et stærkt personligt skandinavisk touch. Ikke mindst i kraft af de velskrevne, poetiske, svenske tekster".