René Offersen fortæller om sit liv som procesadvokat, hvor han har været involveret i nogle af de mest omtalte retssager gennem de senere år. En biografi om lov, ret og jura til læsere, der vil bag kulisserne i de danske retssale.
Som søn af en filetskærer i Esbjerg var det ikke givet at René Offersen skulle blive en højt profileret advokat. Men med eget advokatfirma og mange førte sager på cv'et kan han se tilbage på en lang og succesfuld karriere. Han har bl.a. ført Farumsagen for Peter Brixtofte, rigsretssagen for Inger Støjberg, koldkrigssagen for Jørgen Dragsdahl og FE-sagen for Claus Hjort Frederiksen. René Offersen fortæller også om sit politiske engagement i Det Konservative Folkeparti og kort om sit privatliv. Bogen er lavet i et samarbejde med journalist David Trads.
Man skal være mere end almindelig interesseret i retsvæsnet og jura for at finde bogen vedkommende hele vejen igennem. Meget er opremsninger af René Offersens liv med vægt på hans juridiske karriere. Bogen giver læseren et indblik i den lukkede juridiske verden, og med gennemgangen af flere retssager, der er krydret med Offersens kommentarer og betragtninger, er der meget til de juridisk interesserede læsere. Men for den brede læserskare bliver bogen dog aldrig rigtig vedkommende.
Andre biografier som handler om advokater er bl.a. ForsvarJeg har ikke noget til gode hos Vorherre og Jeg har ikke noget til gode hos VorherreAndre biografier som handler om advokater er bl.a. Forsvar og .