Da dinosaurerne havde deres gang på jorden, var minisaurussen i stor fare for at blive ædt af slemmesaurussen. En sjov billedbog for 3-6-årige, der elsker dinosaurer.
Engang var der en minisaurus, der havde fået øje på nogle lækre og saftige bregner, den kunne spise til morgenmad. Samtidigt var den store kødædende slemmesaurus også på udkig efter morgenmad. Da den lille minisaurus er virkelig tæt på at blive ædt, går det heldigvis galt for den store slemmesaurus. Nu kan minisaurus igen gå på jagt efter en dejlig bregne. Men freden varer ikke længe. Illustreret af Zehra Hicks.
En lille historie om dinosaur-fødekæden, og en dinosaur der hele tiden er i fare for at blive ædt af sin større fjende, som heldigvis har en mindre hjerne. Det er en hurtig læst historie, som fungerer godt med at historien gentager sig, så de yngste læsere kan fryde sig over, hvor lille en hjerne den store slemme dinosaur har. Illustrationerne er flotte og farverige og historien har en god rytme til oplæsning.
Hvis man er vild med dinosaurer, er det helt oplagt at læse serien om Dinosaurbanden, der starter med Dinosaurbanden - æggetGigantosaurus - det store jordskælv. Derudover er Gigantosaurus - det store jordskælv oplagt til videre læsningHvis man er vild med dinosaurer, er det helt oplagt at læse serien om Dinosaurbanden, der starter med Dinosaurbanden - ægget. Derudover er oplagt til videre læsning.