Det umuliges kunst : efterladte manuskripter

Med Per Lange (1901-1991) forholdt det sig netop så sært, som Wamberg skriver i sit forord: han var "på én gang berømmet og fuldstændig uberømt", så tilbagetrukket at man kunne glemme ham, skønt hans digtsamlinger fra Kaos og stjærnen, 1926, og fremefter rummer digte, som er blandt århundredets klassikere, og hans essaysamlinger Ved musikkens tærskel, 1957, Samtale med et æsel, 1961, m.fl. placerer ham som en af genrens ypperste dyrkere. Han var kræsen og selvkritisk, måske derfor udgives disse tekster fra hans værksted først nu posthumt, men det er godt vi får dem, for de måler sig fint med det, han selv udgav, og minder om, at hans forfatterskab var vægtigt og kritisk - og bestemt ikke hjemfaldent til glemmebogen. Her er gode digte, her er en spændende erindringsskitse om den rolle, Per Lange selv kom til at spille i en vigtig scene i Tom Kristensens roman Hærværk, 1930. Her er essays/artikler om en lang række kunstnere fra f.eks. Rilke og Rodin, Van Gogh og Degas til H.C.Andersen, hvis dagbøger, Lange ikke brød sig om og derfor ikke får meget ud af, og til f.eks. Carsten Hauch og Johs. Ewald, som Lange kunne lide og derfor får meget ud af. Og så er der elegante aforismer - og en voldsom, total afvisning af Andersen Nexø, hvis politiske ståsted Lange ikke havde nogen sympati for.

Læs hele vurderingen