Bøger / faglitteratur

Digitaliseringens brudte løfter : om at sætte grænser for toksisk teknologi


Beskrivelse


Filosofisk bog, der definerer og diskuterer digitalt ikke-brug via en gennemgang af forskellige teorier om ikke-brug af teknologi. For voksne med interesse for og viden om emnet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. sep. 2024

af

af

Inger Nygaard Kaad

d. 6. sep. 2024

Filosofisk bog, der definerer og diskuterer digitalt ikke-brug via en gennemgang af forskellige teorier om ikke-brug af teknologi. For voksne med interesse for og viden om emnet.

Fagbog i tre dele: 1) Digitaliseringskritik og teknoromatik, 2) Det forskningsmæssige fokus på digital afstandtagen og 3) Debatten. Derefter følger efterskrift og kilder. Forfatteren gennemgår via mange teoretikere, rapporter m.m. et væld af tanker om digitalisering og i særdeleshed ikke-brug. En væsentlig pointe er, at det ikke kun er folk, der ikke kan finde ud af IT eller ikke har råd til det, som ikke bruger det. Der er flere aktive ikke-brugere, og de bliver ikke hørt. Forfatteren mener, at digitaliseringen er gået for vidt, og det er tid til at stoppe op og tænke over, hvornår man kan være analog. Bogen kommer ind på ikke-brug i forbindelse med koncentration, helbred/trivsel, bæredygtighed, eksistentielle og æstetiske værdier, politisk ikke-brug og ikke-brug for at beskytte privatlivet.

Bogen indeholder virkelig mange interessante aspekter, men den mangler en rød tråd og har et stort forbrug af fremmedord og mange citater. Hvis man ikke er inde i stoffet, bliver man af og til sat af. Forfatteren har et virkeligt bredt fokus på emnet og stor viden. Bogen har nogle fejl fx gentages samme sætning stort set på side 188 og 189, der er umotiveret punktum s. 20, stavefejl s. 39.

Denne bog forklarer pædagogisk, hvorfor ikke-brug vil gavne os:<t>136224743 Sluk<t>.


Information

d. 18. okt. 2024

af

af

Steen Nepper Larsen

d. 18. okt. 2024