Emanuel Swedenborg (1688-1772) var naturforsker, filosof og frem for alt mystiker. I 1744 førte han dagbog over sine drømme, udgivet på dansk Drømmebogen, (1999), og resten af livet førte han dialog med den hinsidige verden. Han var et medie, en åndeskuer, han havde dobbelt statsborgerskab på jorden og i himlen, som Olof Lagercrantz siger det i denne bog. ES udarbejdede "korrespondancelæren", teorien om sammenhængen mellem det jordiske og det hinsidige, mellem tings fremtrædelsesform og -måde og den bagvedliggende guddommelige mening. Alt, både naturligt og menneskeskabt har en mening på et højere niveau, og det er den mening ES kunne finde, (bl.a. fordi han forstod englenes specielle sprog!). ES blev stærkt kritiseret af den samtidige Kant, men har til gengæld inspireret bl.a. William Blake, Goethe, Dostojevskij og Strindberg. ES har ført til oprettelse af teosofiske kirkesamfund. Lagercrantz anskuer ESs litterære produktion som skønlitteratur, der kan fortolkes og analyseres. OL vil så at sige forklare for læseren, hvad ES mener. Der er ingen tvivl om, at ES er svær at forstå, men spørgsmålet er, om der i det hele taget er ret mange, der har behov for denne forståelse.