Døden og englen

I lighed med forfatterens Mig og Ingenting fra 2000, er denne billedbog alvorlig og gribende. Bogen og dens budskab: når døden kommer ifølge med en engel, så er den ikke så skræmmende, er en fin støtte til en samtale mellem børn, fra 4 år, og voksne, og i indskolingen, om døden. Der er et fint samspil mellem tekst og illustrationer. Sammen behandler de emnet seriøst, forløsende og med det lille stænk af humor der gør det til at bære. Den korte, enkle tekst er skrevet i et mundret sprog. Illustrationerne er anbragt i rammer over teksten. De synes tegnet med farvekridt hvor den sorte farve dominerer, men både hvid og rød er med til at lette udtrykket. Stregen er bevidst naiv og ganske enkel. Udtryksfuldt folder illustrationerne historien ud, så Døden fra at være angstvækkende bliver en man får sympati for. Døden virker skræmmende selvom han hensynsfuldt henter de døde. Men den skræmmer ikke Elsebeth, hun glæder sig over at være sluppet for smerterne. I Dødsriget lærer hun Døden at lege. Da hun drager videre, savner Døden hende, men hun vender tilbage som engel, så de fremover altid kan følges ad. Når de døde ser hendes milde ansigt, er de ikke længere bange for at dø.

Læs hele vurderingen