Bøger / faglitteratur

Duft dig glad helt ind i sjælen : når livet tilvælges


Beskrivelse


Brug dufte til at komme dybt ind i din sjæl og mærk kærligheden til dit indre barn. Til alle, der er interesserede i æteriske olier på et spirituelt plan.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. nov. 2023

af

af

Heidi Buur Pedersen

d. 3. nov. 2023

Brug dufte til at komme dybt ind i din sjæl og mærk kærligheden til dit indre barn. Til alle, der er interesserede i æteriske olier på et spirituelt plan.

Forfatteren er særligt sensitiv og har haft stor glæde af at bruge de æteriske olier til at komme længere ind i sig selv. Med denne bog vil hun inspirere andre til at tage samme rejse, ved bl.a. at komme med forslag til olier, der kan påføres forskellige steder på huden. Dette kan hjælpe processen, hvis man fx er fastlåst i en rolle som pleaser eller offer, eller bare vil ud af sin komfortzone. Hver olie præsenteres med en egenskab, (fx støtter Green Mandarin dig i at eliminere frygt og mindreværd), og en opskrift på en blend af forskellige olier, der hældes på en diffuser. Der vejledes i, hvor på kroppen den skal påføres, og nogle olier ledsages af en affirmation, et dagbogsnotat eller plads til selv at notere. Der er desuden afsnit om, hvordan man bruger bogen med øvelser i at mærke kraften i lugtesansen samt refleksioner om tanker, følelser og sjælsvisdom. Med indholdsfortegnelse og oversigt over de anvendte olier og blends.

Den kærlige og personlige tone er meget inspirerende, og vejledningerne er brugbare for dem, der er åbne for at lade sig guide spirituelt. Bogen kræver kendskab til arbejdet med æteriske olier.

Nybegyndere bør læse forfatterens første bog Duft dig gladForstå dig selv - gennem energiarbejde med æteriske olier. Forstå dig selv - gennem energiarbejde med æteriske olier vil interessere samme læsereNybegyndere bør læse forfatterens første bog Duft dig glad. vil interessere samme læsere.