Spil / computerspil

Echoes of the past - det forstenede kongehus


Beskrivelse


Hovedbrudsspil. Hjælp det middelalderlige kongerige med at ophæve forbandelsen, der har betydet at prinsen sidder forstenet på sin trone. I borgens gange og værelser skal du søge og finde skjulte objekter og åbne mange forskellige typer låse.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juli 2014

af

af

Thomas W Jensen

d. 4. juli 2014

Cd-rom. Hovedbrudsspil pakket ind i en adventure-agtig historie. Målgruppen er primært voksne, der ønsker et par timers uforpligtende spil, men kan spilles fra ca. 10 år. Sværhedsgraden er gennemsnitlig for genren. PEGI-mærkningen er 3. Vigtige instruktioner i spillet gives udelukkende som tekst, der dog er på dansk.

Man træder ind i en middelalderlig borg i landet Orion, hvor en prins for hundredvis af år siden blev ramt af en forbandelse kort efter sin kroning. Derfor sidder han forstenet på sin trone. De øvrige mennesker i borgen er ramt af samme skæbne. Det er spillerens opgave at ophæve forbandelsen og finde ud af hvem der står bag. Til dette skal man finde gemte objekter i borgens gange og forskellige værelser og åbne alverdens slags låse. Grafikken består af stillestående billeder - meget lig fikserbilleder - med et minimalt brug af animationer. Lyden er udelukkende intetsigende muzak. Desværre er antallet af de optiske bedrag og de forskelligartede puzzles begrænsede, så spillet bliver hurtigt langtrukken. Udelukkende singleplayer-spil.

Til det store marked for casual-gamers til tablets og pc laver spilproducenten Big Fish mange af denne type spil, der er bygget over skabelonen med en eventyrlig historie tilføjet optiske bedrag og et "søg-og-find" gameplay.

Spillet er et nicheprodukt, der langt fra fungerer optimalt. Repetitionen i gameplay og puzzles betyder desuden, at man efter par timers spil vil begynde at kede sig. Alt i alt et spil der næppe vil blive efterspurgt i større grad.