Eddie finder guld

Vi har ikke hørt nyt om Eddie siden Eddies hus (1995), da forfatteren stadig kaldte sig Sundvall, så det er nærmest en ny generation af børn fra 7 år der vil få glæde af at få læst højt af den 5. varme og rørende bog om Eddie (og 12. del af Trolden i skabet). Det er svensk socialrealisme tilsat poesi om 7/8-årige Eddie og hans to år ældre bror, Anders, der må tage et alt for stort ansvar for sig selv og den tidligere alkoholiserede far. V.L. skriver i et godt og præcist sprog med en underfundig tone og stor solidaritet med hovedpersonerne. Personkarakteristikken er flot, og selv mindre vigtige personer bliver til helstøbte og troværdige mennesker. Handlingen er konsekvent set fra Eddies synsvinkel, og det er nemt at leve sig ind i hans kvaler med såvel den nye klasselærer som sin samvittighed og den til tider nervepirrende hverdag med faren i huset i skoven. Eddie havner i flere dramatiske situationer, og han må nøje overveje hvordan han skal få fat i og bruge det guld han har set i bækken og vandfaldet. Han savner veninden Johanna fra Lysekil der kunne have hjulpet ham, og samtidig må han også finde ud af hvordan han får fat på en gris inden to af pigerne fra klassen kommer for at se den gris han er kommet til at sige han har.

Læs hele vurderingen

5. bog om svenske Eddie, hvor de 4 foregående udkom i perioden 1992-95 (og 12. del af Trolden i skabet). Eddie er nu blevet en sommerferie ældre og starter i 2. kl. Han kæmper stadig med astma og allergi, med at leve op til sin alvidende storebror og med sin omsider ædru, men selvoptagede alenefar. Også skoletræthed og manglende tillid til egne evner er stødt til temaerne. Enspænderen Eddie lever sit liv ved vandløbet i samhørighed med naturen og med en velbevaret hemmelighed. Når solstrålerne falder rigtigt, er der nemlig "guld" i bækken. Rigtig guld og ikke bare en "falsk medalje" som faderens fortjenstmedalje for 1 års afholdenhed. En stilfærdig og lun roman med stor sympati for og indlevelse i børns følelsesliv, skrevet i et enkelt og tilgængeligt sprog. Bogen kan selvlæses af modne læsere fra 4. klasse, men er for stilfærdig og neutral i sin spændingskurve til at fastholde denne målgruppe. Forsiden er heller ikke appellerende. Bogens styrke er den hjertevarme skildring af hovedpersonens udvikling fra usikkerhed og ensomhed til mentalt overskud. Bogen er, som de øvrige bøger om Eddie og hans familie, mest en højtlæsningsbog fra 7 år til stille sælsomme stunder.

Læs hele vurderingen