Bøger / skønlitteratur / romaner

Eftermælet


Beskrivelse


Kriminalassistent Susan White skal opklare mordet på en krybdyrssmugler, og efterforskningen fører til et 100 år gammelt skelet, samt en genåbning af sagen om Susans fars død. For alle krimilæsere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. apr. 2024

af

af

Stine Grabas

d. 19. apr. 2024

Kriminalassistent Susan White skal opklare mordet på en krybdyrssmugler, og efterforskningen fører til et 100 år gammelt skelet, samt en genåbning af sagen om Susans fars død. For alle krimilæsere.

I Christchurch på New Zealand bliver en krybdyrssmugler fundet likvideret. Kriminalassistent Susan White, der netop er returneret fra barsel, sættes på sagen. Sporene sender Susan til Wellington, hvor hendes far blev dræbt mange år tidligere. I sagsakterne er der ting, der ikke stemmer overens, og da pistolen bliver identificeret som den samme pistol, der dræbte en mand fra det forrige århundrede, begynder Susans alarmklokker at ringe. Der er noget helt galt. Samtidig i Nyborg er Meretes liv et ganske andet. Hun er sygemeldt fra sit job som rengøringsassistent, børnene er umulige og hendes mand er fordrukken. Merete finder trøst i krimierne og beslutter sig for at starte en blog for krimielskere. En dag får hun en helt særlig opringning, der ændrer hendes liv. Krimien er en selvstændig fortsættelse af Efter skælvet, hvor hovedpersonen er Susans mand Robert McAllister.

Velskrevet og spændende krimi, der med sine korte kapitler fastholder sin læser. En smule forudsigelig, men alt i alt en underholdende krimi, hvor hverdagslivet som forældre er en del af historien.

Kan sammenlignes med krimier af Anna Jansson og Ann Rosman Efter skælvet.