Har du en drøm om at blive brandmand? I Emergency call kan du prøve kræfter med jobbet som brandmand og det viser sig at brandslukning kun er en lille del af jobbet. Fra 12 år.
Emergency call er en 1. persons brandmandssimulation. Som brandmand arbejder du i en lille tysk by og skal på en bred vifte af opgaver, fra små ildebrande på et komfur over store industribrande til redningsopgaver og sågar også en mission, hvor en giftig edderkop er sluppet løs. Det er åbenbart ikke så lidt man skal kunne som brandmand. Heldigvis har man en bil fyldt med udstyr, fra brandslukningsgrej over røgdykkerudstyr til halligan-tools og andre specialiserede dimser. Der er en god tutorial, der lærer spilleren de mest basale funktioner og værktøj at kende.
Der er god variation i opgaverne og selvom de ofte handler om brande, så er der stor forskel på om det er en elektrisk brand i en kontorbygning eller en brand i en parkeringskælder. De andre redningsopgaver er en friskt pust. Desværre virker spillet "dødt" - de andre brandmænd står altid bare stille udenfor og venter på dig, så det er et ensomt arbejde at være brandmand. Grafikken er nogenlunde, uden at imponere. på engelsk. PEGI 3.
Der er flere spil i denne niche af simulationsgenren, fx Real heroes - firefighterEmbr og Embr (Playstation 4)Der er flere spil i denne niche af simulationsgenren, fx Real heroes - firefighter og (Playstation 4).