I 1984 begyndte Dagny Jensen i forbindelse med en HF-eksamen i dansk at skrive sine barndoms- og ungdomserindringer fra 20'erne og 30-erne. Hun fortæller om sit barndomshjem - et arbejderhjemmed 4 børn først i et dårligt boligkvarter, senere på et husmandssted, men hele tiden i Vejle. Dagny arbejder som ung på fabrik, men ser muligheden for at uddanne sig til syerske i flere tempi.Bogen går frem til 1944, hvor Dagny er blevet gift med Asger og får sit første barn - et ægteskab som forældrenes med smalhans trods slid, men dog med en vis andel i de moderne goder og bedresociale forhold. Bogen er skrevet af karsken bælg med en fotografisk præcis hukommelse og indeholder et væld af detaljer om priser, sæder og skikke, arbejdsliv, fornøjelser, relationer mellemmennesker o.s.v. Bogen er ærlig snak og fænger både ved det billede den tegner af Danmark set med den kvindelige arbejders øjne og ved det kendskab man får til en sød, dygtig og flittig pige medmeninger om mange ting, skønt hunaldrig turde sige nogen imod. Ikke litterær, men utrolig engagerende, overbevisende og hudløst sandfærdig.