Bøger / faglitteratur

En introduktion til Commedia dell'Arte : med øvelser til maskespil samt "Dukken, som valgte friheden" (en mime-monolog)


Beskrivelse


Om teatergenren Commedia dell'Arte, dens tilblivelse og historiske forløb.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. aug. 2004

af

af

Torben Wendelboe

d. 2. aug. 2004

Bourgeat er velkendt i teatersammenhæng og udgiver samtidig med denne bog skuespillet Hønen, der kom til ære, en moderne Commedia dell'Arte komedie. Bogen er en introduktion til Commedia dell'Arte teatret med primært dramalærere og større skoleelever som målgruppe, således er bogen suppleret med øvelser til maskespil, men den er anvendelig for alle dramainteresserede. Bourgeat fortæller om teaterformens opståen i Italien i 1500-tallet, han forklarer om formens særpræg og den historiske udvikling. Typisk for dette teater er dets rummelighed for improvisationer og fx indlæggelse af gags, de såkaldte lazzi. Typisk er også de faste karakterer samt de karakteristiske masker i disse intrigekomedier med Pulcinella, Pantalone samt fx Harlekin og Colombine, som jo stadig kan opleves på Pantomimeteatret i Tivoli i København. Teaterformen bliver efterhånden populær i hele Europa og går over i det etablerede teater og adapteres af Gozzi, Goldoni, Molière og i Danmark af Holberg. Introduktionen er meget letlæst. Afsluttes med litteraturhenvisninger og henvisninger til en lang række internetsider.