Bøger / faglitteratur / vejledninger

Et år med akvarel : årstidsguide til naturakvareller


Beskrivelse


Poetisk årstidsguide til naturakvareller. Læseren opfordres til at udforske nærmiljøet for at finde naturmotiver, og bogen guider i forhold til materialer, teknikker, farvevalg og komposition. Til alle, der ønsker at prøve kræfter med akvarel, særligt til begyndere eller let-øvede.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. apr. 2024

af

af

Maria Louise Elgård Rasmussen

d. 19. apr. 2024

Poetisk årstidsguide til naturakvareller. Læseren opfordres til at udforske nærmiljøet for at finde naturmotiver, og bogen guider i forhold til materialer, teknikker, farvevalg og komposition. Til alle, der ønsker at prøve kræfter med akvarel, særligt til begyndere eller let-øvede.

Indledningsvist fortæller forfatteren, hvordan hun kom i gang med at male naturakvareller, da alt lukkede ned i 2020 under corona. Hun pointerer, at man ikke behøver rejse langt for at finde interessante motiver. På denne måde opfordrer til mere sted- og naturforbundethed gennem akvarellerne. Harriet de Wintons beskriver forskellige materialer - lige fra maling og paletter til maskeringsvæske og penne. Læseren opfordres til at anskaffe et strømlinet feltkit og et forenklet udvalg af farver til at tage med på gåture. Herefter gennemgås maleteknikker og farvevalg. Inden forfatteren dykker ned i årstidsmalerierne er der en oversigt med introduktion til betegnelser på planter og dyrs anatomi. Forfatteren har også en populær kanal på YouTube med akvarel-tutorials.

Sympatisk og enkel indføring i hvordan man kan komme i gang med enkle naturakvareller. Teknikker og farvevalg beskrives i detaljer i forhold til de udvalgte motiver, som følger årstidernes skiften. Instruktionerne er enkle, men det vil kræve øvelse at få samme resultater som Harriet de Winton, der har mange års erfaring.

Minder om Tegning for sjælen.