Bøger / skønlitteratur / digte

Et hus af krop


Beskrivelse


Digte og sangtekster af forsangeren fra bandet "Katinka" om alle de følelser, en krop kan rumme.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. sep. 2017

af

af

Thomas Olesen

d. 15. sep. 2017

Sangtekster og digte om en ung kvindes krop og følelser. For unge læsere og fans af bandet "Katinka".

Katinka Bjerregaard er forsanger og sangskriver i bandet "Katinka". I denne digtsamling, bestående af en blanding af sangtekster og ikke tidligere udgivne digte, giver hun et indblik i en ung kvindes liv og følelser, som spænder fra det kaotiske og depressive til det lykkelige og forelskede. Ofte er det en erindret situation, som sættes på vers med hyppig brug af enderim, som fx i digtet "Lykkelige løgne": "Du har løjet dig ind i min seng / Du mente ikke jeg kunne køre alene hjem / Jeg er nok ret nem // Du puster mine lunger op med røg / Du flyder rundt om mig som alkohol / Går du aldrig kold".

Metaforikken er ikke altid konsekvent gennemført, og der er flere slåfejl i teksterne. Ser man bort fra billedsproget, lykkes det imidlertid forfatteren at sætte ord på sine følelser og give et autentisk billede af en ung kvindes (indre) liv. Bogen er flot udført med smukke fotografier af Daniel Buchwald.

Der findes flere digte, som sætter ord på følelser og kredser om identitet som fx VinterlatterJordbo af Christina Vanessa Lauridsen. Holder man af digte skrevet af danske musikere, kan Jordbo af Bo Rune Madsen, tidligere guitarist i bandet MEW, anbefalesDer findes flere digte, som sætter ord på følelser og kredser om identitet som fx Vinterlatter af Christina Vanessa Lauridsen. Holder man af digte skrevet af danske musikere, kan af Bo Rune Madsen, tidligere guitarist i bandet MEW, anbefales.