Bøger / faglitteratur

F*cking træt : til B-mennesket, der er træt af trætheden


Beskrivelse


Hvorfor skal skolen starte kl. 8, når især unge mennesker har en anden døgnrytme, som gør det svært at stå tidligt op? Bogen henvender sig til politikere, skoleledere, uddannelsessteder og forældre, samt B-mennesker som gerne vil blive klogere på, hvorfor de har det, som de har.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. juni 2024

af

af

Kirstine Louise Grøngaard

d. 28. juni 2024

Hvorfor skal skolen starte kl. 8, når især unge mennesker har en anden døgnrytme, som gør det svært at stå tidligt op? Bogen henvender sig til politikere, skoleledere, uddannelsessteder og forældre, samt B-mennesker som gerne vil blive klogere på, hvorfor de har det, som de har.

Den nu 29-årige politiker Emil Sloth Andersen, der sidder i Københavns Borgerrepræsentation, er B-menneske, og så er det rigtig svært at stå tidligt op og samtidig skulle præstere. I 2019 skrev Emil speciale om kronbiologi, som er læren om levende mekanismers døgnrytme. Kort fortalt handler det om at dit biologiske ur, soluret og det sociale skal gå op i en højere enhed, for at mennesket kan trives. Forfatteren inddrager eksempler som fx viser, at blot ved at flytte mødetiden fra kl. 8 til kl. 8.25 sov eleverne 29 minutter mere, i snit. Der forefindes også en liste over de skoler i Danmark, som har flyttet mødetiden for 7.-9. klasse. Til slut er der et kapitel med gode råd til dig, som har problemer med at falde i søvn, B-menneske eller ej.

Kort og præcis formidling af emnet og med anvendelige værktøjer til B-mennesker. Bogen giver stof til eftertanken om, hvordan vi i 2024 indretter vores skoledage for unge mennesker og hvordan vi måske, med ganske få justeringer, kan hjælpe de unge til en bedre skolegang.

Find din døgnrytme og få overskud i hverdagen handler også om kronobiologi og om hvordan samfundet i højere grad bør tage hensyn til forskellige døgnrytmer.