Kogebog for alle (familier), der gerne vil leve budgetvenligt. Komplet med opskrifter, indkøbslister og madplaner for hele familien.
Her er en familiekogebog, der først har sparetips og derefter består af 5 madplaner. Hver madplan er bygget op som et kapitel med en uges madplan først, herefter et foto af ugens råvarer og en indkøbsliste. Så følger selve opskrifterne til ugen med antal personer, tidsforbrug, ingrediensliste og opskriftsvejledning - afsluttende med et tip. De bageste kapitler har titlerne "Hjemmelavet fastfood", "Ekstra nemt" og "Mad til gæster". Bogen har ikke noget register. Forfatteren er kontoruddannet med speciale i revision, men har altid drømt om at arbejde med mad - og at skrive en kogebog. På Facebook har hun siden "Kristines lille Køkken".
Kogebog for hele familien med grundfokus på at lave madplaner og minimere både udgifter og madspild. Fotoet af ingredienserne giver et meget visuelt blik på, hvad man rent faktisk bruger på en uge. Madplanerne er enkle, ingredienserne kan købes i lavprissupermarkeder og opskrifterne er forholdsvis enkle. Forsiden leder tankerne hen på Karolines kogebøger (med ternet dug og lignende skrifttype).
Mad med respektMummum - nemme retter på budget fokuserer også på at minimere madspild og Mummum - nemme retter på budget fokuserer på at spare på madbudgettetMad med respekt fokuserer også på at minimere madspild og fokuserer på at spare på madbudgettet.