Familien Fisker får en lille ny baby i familien og tager på cykelferie igennem Jylland. Baldur skal nok lære sin nye lillesøster at spise is og spille fodbold. Men kan man egentlig det, når man kun er en baby? Sjov billedbog for 3-6-årige.
Billedbog om familien Fisker, der består af far Kasper, mor Stephanie og børnene Baldur, Elva og Svala. Lillesøster Svala er netop kommet til verden, da familien tager afsted på cykelferie fra Skagen til grænsen. Baldur skal nok lære sin nye lillesøster alt om at have det sjovt. Men Svala sover hele tiden og er ret kedelig, synes Baldur, og far Kasper har overset, at ikke alle ruter til Tyskland er cykelstier. Alligevel får familien den bedste ferie. Stephanie og Kasper Fisker er kendt fra de sociale medier, hvor de fortæller om deres oplevelser med familien. Tidligere er udgivet Familien Fisker får ferieflip.
Sjov og hyggelig billedbog, som både børn og voksne vil finde underholdende. Fortællingen flyder let og ubesværet, illustrationerne er detaljerige og holdt i klare farver. Generelt byder bogen på meget både at se på og tale om, fx at det kan være svært at få en ny lillesøster/-bror, hvilket beskrives på fineste vis. Bogen er oplagt til dialogisk læsning.
Sjove og hyggelige bøger om familieferier er fx Vitello rejser på charterferieSallys fars fede ferieKammas ferie, Sallys fars fede ferie og Kammas ferieSjove og hyggelige bøger om familieferier er fx Vitello rejser på charterferie, og Kammas ferieSjove og hyggelige bøger om familieferier er fx Vitello rejser på charterferie, Sallys fars fede ferie og .