Bøger / faglitteratur / bagebøger

Fastelavnsboller


Beskrivelse


Lækker lille opskriftsbog på smukke og fristende fastelavnsboller, både gammeldags og mere twistede. Enhver må kunne finde en favorit eller to, men de kræver tid i køkkenet. For alle der vil tage deres fastelavnsboller til et nyt niveau.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. mar. 2024

af

af

Laura Winding

d. 8. mar. 2024

Lækker lille opskriftsbog på smukke og fristende fastelavnsboller, både gammeldags og mere twistede. Enhver må kunne finde en favorit eller to, men de kræver tid i køkkenet. For alle der vil tage deres fastelavnsboller til et nyt niveau.

I "Fastelavnsboller" giver Mette Blomsterberg 26 opskrifter på meget varierede, hjemmelavede fastelavnsboller lavet på gammeldags gærdej, wienerdej og walesdej (vandbakkelse). Bogens sidste halvdel består af grundopskrifter på deje, cremer, remonce mv., imens den første halvdel indeholder vejledning til hver af bollens dele samt udrulning, samling og pynt. Med foto af den færdige bolle. Vær opmærksom på, at til mange af opskrifterne skal du gå i gang dagen i forvejen. Opskrifterne kræver udstyr som tyller, sprøjtepose og røremaskine. Du lærer også hemmeligheden bag "krakelering".

Selvom Halloween er ved at overhale Fastelavn i popularitet, så har fastelavnsbollerne aldrig været mere hypet, og i denne bog er der noget for enhver smag, hvad enten du er til gammeldags, svenske semlor eller fx pistacieboller med figensylt. Der er god vejledning til arbejdet med deje, cremer og temperering af diverse chokoladepynt.

Er man MB-fan, så er TærterSweet baking moments ligeså nørdet, men med fokus på tærter. Der er opskrifter på fastelavnsboller og meget andet hjemmebag i Sweet baking moments, her er ambitionsniveauet ikke helt så højtEr man MB-fan, så er Tærter ligeså nørdet, men med fokus på tærter. Der er opskrifter på fastelavnsboller og meget andet hjemmebag i , her er ambitionsniveauet ikke helt så højt.