Bøger / faglitteratur for børn

Fatima : drømmen om et land


Beskrivelse


Fatima på 10 år bor sammen med sine forældre i en palæstinensisk flygtningelejr uden for Betlehem. Vi følger Fatimas hverdag med familie, leg, skole o.s.v. Mange farvebilleder.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. feb. 2002

af

af

Else Lerche

d. 12. feb. 2002

Konflikten mellem palæstinensere og israelere omtales næsten dagligt i medierne. Ditte Bjerregaard, uddannet billedjournalist, har skabt en velfungerende og engageret fagbog der i tekst og farvefotos viser et lille hjørne som børn fra 8 år og til o. 12 år kan forholde sig til og hente viden i. Ditte Bjerregaard har boet i flygningelejren Aida nær Betlehem hos Fatima, 10 år, og hendes familie. Vægten er lagt på de daglige gøremål, hvordan de bor, skolegang m.m., men at konflikten påvirker hverdagen er uundgåelig når huset og skolen har skudhuller, mange er arbejdsløse, og de ikke kan bevæge sig uden for lejren. Håbet om at få deres eget land lever stadig, men de ønsker det uden vold. Et kort forord giver en klar og overskuelig indføring i historien omkring det palæstinensiske problem. Teksten, sat i tre spalter, er skrevet i et engageret sprog hvor Fatima ofte kommer til orde. Man føler man kommer tæt på hende og familien. Det skyldes også de mange fotos, flere pr. side, der veksler mellem meget store og mindre. De er stemningsbærende og fulde af liv. Selvom konfliktens mærker ses på nogle af dem, er det dagliglivet der dominerer. Den smilende Fatima på forsiden rummer liv og håb, bagsideteksten er informativ.


Bibliotekernes vurdering

d. 12. feb. 2002

af

af

Thomas Sloth (skole)

d. 12. feb. 2002

Tegnefilm i fjernsynet, duften af mad, skudhuller i væggen og smadrede ruder - det er Fatimas hverdag. Hun er en 10-årig palæstinensisk pige som bor i FN-flygtningelejren, Aida, uden for Betlehem i Israel/Palæstina. Bogen kan selvlæses fra 5. klasse, og den er anvendelig til emnearbejde om flygtninge og flygtningelejre. Det er ikke en fagbog om Palæstina, men et portræt af en pige med andre livsvilkår end vores - med hendes opfattelse af at være del af en uforståelig konflikt. Bogen består af en række tematiske dobbeltopslag hvor miljøet i flygtningelejren skildres i tekst og farvefotos. Teksten skifter mellem forfatterens beretninger og citater af Fatima. Forfatterens baggrund som pressefotograf skinner tydeligt i gennem. Fotografierne bærer portrættet lige så meget som teksten. Ofte er personerne grebet midt i en bevægelse og det giver bogen et meget dokumentarisk præg. Bagerst en lille tidstavle over Israel-Palæstina konflikten. Bogen adskiller sig fra lignende materiale ved at have lagt hovedvægten på billedsiden. Den skal formidles - også da forsiden næppe vil appellere til målgruppen.


Børn & bøger

Årg. 55, nr. 4 (2002)

af

af

Knud Loft

Årg. 55, nr. 4 (2002)



Informationer og udgaver