Bøger / skønlitteratur til børn

Fatima


Beskrivelse


To fremmede kvinder kommer til hospitalet i en lille landsby i Yemen. For den 7-årige Fatima betyder det forandring og håb om at hun måske kan få lov til at gå i skole.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 1997

af

af

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 15. okt. 1997

Bogen, der bærer den syvårige Fatimas navn, foregår i hendes hjemland Yemen og handler om en kort, men betydningsfuld periode i hendes liv. To danske kvinder ankommer til byen for at arbejde på det lokale hospital og indvarsler forandringer. Hendes lillesøster dør som følge af en tragisk ulykke, og tiden for Fatimas omskæring nærmer sig, et faktum hun omfatter med blandede følelser. Hun vil gerne have festen, de flotte kjoler og opmærksomheden, men Negats omskæring, der udvikler sig, så hun på det nærmeste forbløder, skræmmer. Disse væsentlige begivenheder indrammer dagligdagen, der er præget af arbejde, traditioner og uskrevne love, og bogen giver et usentimentalt og ærligt billede af et lille muslimsk menneskes liv, meget forskelligt fra en tilsvarende syvårig dansk piges. Forfatteren har tilbragt et år som sundhedsplejerske i Yemen, og de ydre begivenheder skildres med indsigt og forståelse, og bogen giver et nuanceret indblik i en fremmed kultur. Illustreret med enkle, men kedelige, lidt gammeldags tegninger og bagest i bogen en ordliste over anvendte yemenske ord. Ikke stor litteratur, men en sympatisk bog, der giver et stilfærdigt portræt af en skæbne i et sjældent skildret fremmed land.


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 1997

af

af

Tove Delica

d. 15. okt. 1997

2 fremmede (danske?) kvinder kommer til et hospital i en lille landsby i Yemen. For den 7- årige Fatima betyder det forandring og bevægelse i hendes allerede traditionsbundne skæbne. Hun kan ikke komme i skole, skal udføre en kvindes arbejde i hjemmet, og værst af alt - omskæres. En søsters død og en veninde, der forbløder under omskærelsen, bringer Fatima og moderen i kontakt med de fremmede, og Fatima øjner håb om måske at tjene penge til skolegangen, og hendes mor indser, at omskæring er farlig. Det er en lille intens historie, der giver et levende, fordomsfrit og loyalt billede af det meget anderledes pigeliv, der leves i et fremmedartet samfund. Alt er helt set fra Fatimas synspunkt, og jeg tror historien vil fange især piger fra 7 år. De kan læse selv fra ca. 9 år. Sproget er enkelt men intenst. Forfatteren har boet i Yemen, og man mærker hendes engagement i stoffet. Det er hendes første børnebog. Kirsten Raagaard har illustreret med få men gode vignetter.


Folkeskolen

Årg. 115, nr. 13 (1998)

af

af

Ole Helding

Årg. 115, nr. 13 (1998)


Sygeplejersken

Årg. 98, nr. 25 (1998)

af

af

Gete Bjerring

Årg. 98, nr. 25 (1998)


BUM

Årg. 16, nr. 3/4 (1998)

af

af

Anne Petersen

Årg. 16, nr. 3/4 (1998)