lorem ipsum dolor sit amet ...
Tidsskrift
Hent dine bestillinger på dit foretrukne bibliotek
Sammensæt din søgning
Afgræns yderligere
Musik / rock
Musik (cd), ℗2019
Artiklen er en del af
Artiklerne i handler ofte om
Fra
Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser
...
...
...
...
...
Fortitude
Gojira
Julepopsalmer : nye melodier til kendte og elskede julesalmer af N.F.S. Grundtvig
Janne Wind
Sign o' the times
Prince
How the West was won
Led Zeppelin
The Rolling Stones rock and roll circus
Pekka
Verneri Pohjola
Symphonica
George Michael
Paranoid
Black Sabbath
The future won't be long : the albums 1971-1973
Spirogyra
By Gloucester docks I sat down & wept : a love story
Ashley Hutchings
d. 29. aug. 2019
af
af
Sebastian Taylor Bach
d. 29. aug. 2019
"Copyrightretssager, ulykker, alvorlig sygdom og diverse mere eller mindre vellykkede sideprojekter. Efter 13 års forhindringer leverer Tool 'Fear Inoculum' uden at skuffe så meget, som man kunne have frygtet ... Til trods for at pladen ikke er blandt bandets bedste, tørrer den stadig røv i det meste andet, der er udkommet i år. Tool er og bliver unikke. Set i kontekst af bandets andre udgivelser er der dog et stykke til zenit".
d. 2. sep. 2019
af
af
Kjartan F. Stolberg
d. 2. sep. 2019
"Efter 13 år er Tool tilbage med deres mest angstbetyngede, dystopiske og hypnotiserende værk til dato. Det 87 minutter lange album kan føles som en stor mundfuld til tider, men bandet belønner den tålmodige lytter med en række smukke, engagerende kompositioner ... Størstedelen af albummets numre er over ti minutter lange, og ofte er de indrettet sådan, at de bygger langsomt og elegant op til eksplosive, komplekse metaludladninger. De fire numre, der varer under de ti minutter, er instrumentale og agerer mere som interludier end som sange i klassisk forstand - tre af dem er end ikke med på fysiske eksemplarer af albummet ... 'Fear Inoculum' er i det hele taget meget underspillet sammenlignet med resten af Tools diskografi. Især er Maynard James Keenans vokal blevet både blødere og mildere langt hen ad vejen - men dog stadig lige så rig på nuance som før".
d. 29. aug. 2019
af
af
Sebastian Taylor Bach
d. 29. aug. 2019
"Copyrightretssager, ulykker, alvorlig sygdom og diverse mere eller mindre vellykkede sideprojekter. Efter 13 års forhindringer leverer Tool 'Fear Inoculum' uden at skuffe så meget, som man kunne have frygtet ... Til trods for at pladen ikke er blandt bandets bedste, tørrer den stadig røv i det meste andet, der er udkommet i år. Tool er og bliver unikke. Set i kontekst af bandets andre udgivelser er der dog et stykke til zenit".
d. 2. sep. 2019
af
af
Kjartan F. Stolberg
d. 2. sep. 2019
"Efter 13 år er Tool tilbage med deres mest angstbetyngede, dystopiske og hypnotiserende værk til dato. Det 87 minutter lange album kan føles som en stor mundfuld til tider, men bandet belønner den tålmodige lytter med en række smukke, engagerende kompositioner ... Størstedelen af albummets numre er over ti minutter lange, og ofte er de indrettet sådan, at de bygger langsomt og elegant op til eksplosive, komplekse metaludladninger. De fire numre, der varer under de ti minutter, er instrumentale og agerer mere som interludier end som sange i klassisk forstand - tre af dem er end ikke med på fysiske eksemplarer af albummet ... 'Fear Inoculum' er i det hele taget meget underspillet sammenlignet med resten af Tools diskografi. Især er Maynard James Keenans vokal blevet både blødere og mildere langt hen ad vejen - men dog stadig lige så rig på nuance som før".
d. 4. sep. 2019
af
af
Rasmus Steffensen
d. 4. sep. 2019
"Tool [er] et band, der på nogle måder næsten står uden for tiden, så er de samtidig i dén grad børn af 90'erne - med deres næsten fetich-agtige dyrkelse af albummet som kunstværk, langstrakte musikalske forløb, der var som skabt til en æra, hvor cd'en var det fremherskende medie ... Som en katalysator for mange af tidens strømninger var Tool på én gang rockstjerner og grænsegængere - et band, der rummede en emotionel og melankolsk kerne, der talte til grunge-generationen ... På Fear Inoculum gør Tool ikke meget for at følge med tiden. Tværtimod står de stædigt fast på en æstetik, der nu nærmest fremstår retrofuturistisk ... Tool lyder fortsat som Tool, hvilket uden tvivl vil glæde deres fans ... Deres første album i 13 år udkommer som dyr cd-boks".
d. 4. sep. 2019
af
af
Rasmus Steffensen
d. 4. sep. 2019
"Tool [er] et band, der på nogle måder næsten står uden for tiden, så er de samtidig i dén grad børn af 90'erne - med deres næsten fetich-agtige dyrkelse af albummet som kunstværk, langstrakte musikalske forløb, der var som skabt til en æra, hvor cd'en var det fremherskende medie ... Som en katalysator for mange af tidens strømninger var Tool på én gang rockstjerner og grænsegængere - et band, der rummede en emotionel og melankolsk kerne, der talte til grunge-generationen ... På Fear Inoculum gør Tool ikke meget for at følge med tiden. Tværtimod står de stædigt fast på en æstetik, der nu nærmest fremstår retrofuturistisk ... Tool lyder fortsat som Tool, hvilket uden tvivl vil glæde deres fans ... Deres første album i 13 år udkommer som dyr cd-boks".
d. 3. sep. 2019
af
af
Lucia Odoom
d. 3. sep. 2019
"Tool var ikke newyorker-støjrock-hippe som Sonic Youth (...) Forsanger Maynard James Keenan og hans karakteristiske rene stemme trak Tool i en mere melodisk, poleret og melankolsk retning. De lavede meditationsmusik for metalhoveder, og deres signatur var metal med okkulte, fetichistiske og gotiske undertoner ... Nu er Tool tilbage med et album efter 13 års pause, og det lyder mere meditativt og dvælende end hidtil (...) man fornemmer, at de har haft et symbiotisk glædeligt gensyn, så sangene derfor ikke er lige så skarpt og stringent komponeret som på det foregående album ... Til gengæld hviler Tool mere i de sider af sig selv som band, der er fuldkommen særegne, omfavner det mere udsvævende og har givet slip på tvangs-dommedagstrommerne".
d. 3. sep. 2019
af
af
Lucia Odoom
d. 3. sep. 2019
"Tool var ikke newyorker-støjrock-hippe som Sonic Youth (...) Forsanger Maynard James Keenan og hans karakteristiske rene stemme trak Tool i en mere melodisk, poleret og melankolsk retning. De lavede meditationsmusik for metalhoveder, og deres signatur var metal med okkulte, fetichistiske og gotiske undertoner ... Nu er Tool tilbage med et album efter 13 års pause, og det lyder mere meditativt og dvælende end hidtil (...) man fornemmer, at de har haft et symbiotisk glædeligt gensyn, så sangene derfor ikke er lige så skarpt og stringent komponeret som på det foregående album ... Til gengæld hviler Tool mere i de sider af sig selv som band, der er fuldkommen særegne, omfavner det mere udsvævende og har givet slip på tvangs-dommedagstrommerne".