Spil / computerspil

Fitness circuit


Beskrivelse


Fitness-spil, hvor du kan lave cirkel-træning og følge din udvikling. For unge og voksne.

Emneord


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. juni 2023

af

af

Finn Christiansen

d. 23. juni 2023

Fitness-spil, hvor du kan lave cirkel-træning og følge din udvikling. For unge og voksne.

I dette fitness-spil kan du som nybegynder, motionist eller sportsudøver træne din kondition og udholdenhed samt opbygge muskler og specifikke muskelgrupper. Træningsprogrammerne bygger på vekslende træning mellem aerobe og styrkeopbyggende øvelser. Træningen for begyndere starter ved blot 10 minutter pr. dag, 3 gange om ugen, og der lægges automatisk til, som din kondition bliver bedre. Øvelserne vises på skærmen, og med controllerne i hænderne, registreres dine bevægelser, hvor godt du klarer øvelserne og hvor mange kalorier du forbrænder. Undervejs belønnes du med achievements og diverse opmuntrende grafer og grafikker. Der er 45 forskellige øvelser i alt, som alle er lette at udføre med hjælp fra instruktionen på skærmen. Sprog: engelsk.

Der findes en del fitness-spil, som alle bygger på samme koncept, hvor controllerne følger spillerens bevægelser og dermed registrerer hvor grundigt og effektivt der trænes. Hvis man ellers er omhyggelig og giver den en skalle, når man træner, så vil man komme i bedre form. Der, hvor dette spil skiller sig positivt ud, er det grafiske layout, som både viser instruktioner, fremskridt og belønninger på en overskuelig måde. Det er også positivt, at der før og efter træningspas er passende opvarmning og afspænding. Øvelserne kan udføres fra 10 år, men målgruppen er nærmere fra 15 år. PEGI: 3.

Andre fitness-spil til switch er "Zumba burn it up" og "Fitness boxing 2".