Dette er Bodil Wambergs første roman, men mange læsere kender hende jo glimrende fra biografigenren. Det er en fiktiv selvbiografi eller en selvbiografisk roman - kun forfatteren ved, hvordan fiktion og fakta forholder sig til hinanden. Bogen beskriver en slægt i 3 generationer gennem dens kvinder og den bliver fortalt af Eva, som ca. er af forfatterens egen årgang. Med udgangspunkt i familiens fotoalbums fortæller hun om bedstemoderen Laura - pensionatsværtinde og udvandret til USA med 2 små døtre: Anna og Rose. Forholdet mellem de to søstre bliver mere og mere hadsk som de vokser op. Anna kommer ved hjælp af sin skønhed til penge og succes - omend ikke lykke. Rose gifter sig tilbage til Danmark, hvor hun får datteren Eva - enebarnet i et snærende familieforhold: et trekløver bestående af mor, far og barn. Bogen skildrer kærlighedens snærende bånd, magtkampene og de unges smerte i den nødvendige løsrivelsesproces. Der er masser af flinkeskole og opgivne håb, og vi oplever spillet og maskerne i det borgerligt bornerte samfund. Bogen er velskrevet og fanger hurtigt læseren. Trods de evigtgyldige problemstillinger i bogens temaer vil jeg tro, at den mest henvender sig til kvinder i forfatterens egen generation.