Mød Ludvig Mylius-Erichsen som forfatter, når han skildrer dramatiske redningsaktioner, fiskerliv og mødet med kunstnerparret Ancher i Skagen. For læsere med interesse for Skagen og livet i Danmark omkring år 1900.
Ludvig Mylius-Erichsen (1872-1907) er mest kendt som polarforsker og leder af den skæbnesvangre Danmark-ekspedition, hvor han omkom sammen med Jørgen Brønlund og Niels Peter Høeg Hagen. Gennem hele sit liv var han også en produktiv journalist og forfatter, der var fascineret af livet uden for storbyerne. Han havde en stor kærlighed til Skagen, hvor han ofte opholdt sig. Bogen samler Mylius-Erichsens artikler og noveller om Skagen udgivet mellem 1900 og 1905. Der gives bl.a. et indblik i livet i fiskermiljøet, men også hans møde med hos kunstnerparret Anna og Michael Ancher, ligesom Eratos forlis ud for Spirbakken beskrives. Bogen skildrer dramatiske redningsaktioner på havet, egnens barske miljø og portrætter af indbyggerne i Skagen.
En fin, ny samling af en række af Mylius-Erichsens tekster med fokus på Skagen. Fortællingerne optræder også i andre værker, fx Strandinger og redningsfolk Gennem bogens tekster er det tydeligt for læseren, at Mylius-Erichsen havde en forkærlighed for kulturen og miljøet omkring Skagen.
Som en pendant til teksterne om Skagen har Mylius-Erichsen skrevet om Vestjylland i bogen Vestjyder.