Frederik 3. - hvem var denne indadvendte og gådefulde konge? Og hvordan formåede han at opnå noget tæt på den fuldkomne magt i et ellers splittet Danmark? Få svaret her i denne bog der er rent guld for historisk interesserede.
Bogen starter med en indledning samt en prolog, hvorefter den går videre og tager fat på beskrivelsen af Frederik 3. Læs om det anstrengte forhold til hans far, Christian 4., der dog også skaffede ham et sæde som ærkebisp. Den kronologiske opbyggede tekst bevæger sig videre med Frederiks kroning samt forholdene og magten i norden. Hvordan Frederik 3. endte som den første enevældige konge af Danmark beskrives sidst i bogen, der afsluttes med kilder, litteraturhenvisninger mv.
Det er et spændende kapitel, og en lettere overset person i Danmarkshistorien, der rulles op i denne underholdende og velskrevne bog. Forfatteren Lars Christensen, der også har en ph.d i historie, formår med bogen at komme bagom facaden og beskrive en handlekraftig dansk konge, der desværre, meget af tiden stod i skyggen bag sin flamboyante far. Ud fra de tilgængelige historiske kilder beskriver Lars endvidere Frederik 3.'s familie, hans personlighed samt hans politiske virke.
For lignende litteratur se fx Grænser for magtFrederik 3. eller Frederik 3.For lignende litteratur se fx Grænser for magt eller .