Bøger / skønlitteratur / roman

Freja


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Historisk roman om de nordiske guder for 2700 år siden. Omdrejningspunktet er ufreden mellem aserne og vanerne, der udløser et skæbnedrama mellem Odin, Tor og Freja.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. apr. 2004

af

af

Birgit Sloth

d. 19. apr. 2004

Svensk debutroman om de nordiske guder. Historien foregår for ca. 2700 år siden, i bronzealderen. Den er fortalt og oplevet gennem den unge gudinde Freja, som tilhører vanerne, der lever i et matriarkalsk samfund. Der opstår ufred mellem vanerne og aserne, der ledes af Odin i et stærkt mandsdomineret samfund. I fredsaftalen indgår, at Freja skal være Odins kone, og det giver forviklinger, da Freja og Tor er blevet forelsket. Som i en fantasyroman er Freja tildelt en særlig rolle. Hun får varsler, tolker dem og må afvise fristelsen i form af et liv sammen med sin elskede Tor. Handlingen er dramatisk med blodige ofringer, rituelle samlejer og mørke ånder, men udtrykker også de store følelser i forelskelse og jalousi. Det underbygges af sproget, som er actionpræget og følelsesladet. Dog anvendes en del gamle ord, vel nærmest fra vikingetiden, som kan genere nogle læsere. Selv har jeg haft svært ved at blive grebet af historien, da personerne forbliver figurer. Bogen er første del i en trilogi, som er blevet en bestseller i Sverige. Forfatteren, der er journalist, har tilsyneladende lavet en del research, og den nordiske mytologi føjes naturligt ind i handlingen. Målgruppen er yngre kvinder, der læser serierne af Jean Auel og Saga Borg.


Politiken

d. 5. dec. 2004

af

af

Søren Vinterberg

d. 5. dec. 2004