At udvikle sin personlighed frit i et kreativt rum uden snærende begrænsninger - det er en af de vigtigste forudsætninger for at et ungt menneske ikke havner i misbrug eller alvorlige psykiske problemer. Dette synspunkt plæderer den tyske psykoterapeut for i denne bog, og det gør han ved at argumentere for udfoldelsen af den frie fantasi og civil ulydighed. Han kalder det sund egensindighed. I en række case-eksempler viser han hvordan mennesker på forskellig vis er blevet undertrykt af ambitiøse eller usikre forældre, og hvordan kunstterapi eller andre kreative metoder har afhjulpet den angst og jagt på præstationen, der har ført til problemer med selvværdet. Forfatteren benytter sig af en noget diskuterende form, der lægger op til fortsættelse i diverse faglige regier. De problemstillinger og løsningsmodeller, der lægges for dagen virker meget relevante og anvendelige, og derfor vil det være en nyttig bog for folk, der beskæftiger sig med pædagogik, terapi, undervisning m.v. Den afsluttes med et begrebsforklarende appendix og indholdsnoter, men har ikke stikordsregister. Bogen er forholdsvist let læst og kan også bruges af ikke-fagfolk, der f.eks. gerne vil supplere læsningen af Det selvudslettende barn af A. Miller.